- Dagligdagen

Sådan får du et sundt hus uden skimmelsvamp

I Danmark finder der over 2,5 mio. boliger på landsplan. Er du en af de heldige boligejere, har du måske overvejet om din bolig har et godt indeklima. Man kan få mange ubehagelige overraskelser i sin bolig som kommer uforudset. Det kan starte med, at man mærker kuldebroer, en fugtig lugt eller sorte pletter bag skabe eller på vægge. Enkelte finder ubehagelige overraskelser på loftet, hvor råd opdages i tagkonstruktionen. Så kan omkostningerne stige, når skaden skal udbedres og nogle husstande må fraflytte deres bolig mens skaden bliver udbedret.

Hvad kan du selv gøre for bedre indeklima?

Sørg for at lufte ud 2 til 5 gange dagligt i 5 minutter ad gangen, så luften strømmer igennem rummene. Det er ikke en fordel at lufte ud hele dagen – især i efterårssæsonen hvor luftfugtigheden er høj. Hold dagligt en god rumtemperatur. Skimmelsvamp kan ikke leve i et meget varmt rum. Sørg for god udluftning i badeværelset og tør vasketøjet udenfor hvis det er muligt. Nogle personer vælger at sætte en automatisk ventilation i badeværelset som tænder hver gang lyset tændes. Hold øje med dine vinduer og tør kondensvand af med en tør klud morgen og aften. Hold derefter øje med sorte pletter eller striber, der kan være tegn på skimmel. Brug gerne specialrens til skimmelsvamp.

Snak med fagekspert.

Hvis du vil være på den sikre side, så er det en god idé at kontakte en fagekspert, der kan hjælpe med test af indeklima. Nogle eksperter medbringer måleudstyr der måler skimmel på udvalgte områder, for eksempel væg og loft. I nogle tilfælde er det nødvendigt at bore hul i væggen. En ny og nem metode at få målt indeklimaet på, er med en Blower door test. Fageksperter medbringer al udstyr, så du ikke selv skal tænke på noget. eksperterne aflukker rummene i huset ved at afdække en dør med en maskine, deraf navnet blower door. På den måde laver de en trykprøvningstest af huset, hvor maskinen skaber et over-eller undertryk i boligen på 50Pa. Luften udefra kommer ind i boligen for at udligne trykket. Maskinen måler hvor stor eller lille luftgennemstrømning og utætheder der er i klimaskærmen. En investering der kan være godt givet ud, da det kan langtidssikre boligen. Hjælp dig selv og slip for ubehagelige overraskelser.