Når du og dine kollegaer afholder interne møder eller I inviterer potentielle forretningspartnere på besøg, er det vigtigt, at der er styr på mødelokalet.
Professionelle mødefaciliteter styrker den mødesituation og præsentation, der venter forude, og skaber de bedste vilkår for fremlæggelsen af dagsorden.
Omvendt vil et mødelokale med åbenlyse mangler dræne energien og skabe forvirring under sammenkomsten, hvilket i sidste ende betyder, deltagerne går derfra med et uprofessionelt indtryk, der modarbejder et potentielt samarbejde eller opbakning til det fremlagte.
Derfor skal du altid sørge for, at følgende mødefaciliteter er til stede:
Projektor
Ingen præsentation uden en projektor. Det giver næsten sig selv. En projektor er essentiel, uanset om der skal præsenteres tal, idéer eller udkast.
Sørg for at den er monteret hævet og er let at tilslutte både PC, Mac og mobiltelefoner til. Hvis den skal tilsluttes med kabler, er det vigtigt, I har alle kabler liggende klar, så der ikke opstår forsinkelser på grund af manglende udstyr.
Højtalere
Dette punkt hører unægteligt sammen med det ovenstående. Skal I præsentere levende billeder, skal der naturligvis være lyd til.
Højtalere er desuden et must i større mødelokaler, da der ofte er behov for at kunne tale i en mikrofon for at nå ud til forsamlingen. Her er det vigtigt, at der er klar lyd, så forringelser ikke påvirker troværdigheden under præsentationen.
Whiteboard
Det kreative møde skal naturligvis have et whiteboard stående klar til brug. Her kan deltagerne lystigt notere deres brainstorm, pludselige idéer og drage sammenhæng mellem de enkelte punkter.
Et whiteboard er et fantastisk redskab, som fremmer den kreative proces, der finder sted under f.eks. arbejdsmøder og workshops i mødelokalerne.
Flipover
Et flipover board kan ses som et supplement til jeres whiteboard.
Fordelen ved et flipover er, at siderne kan rives ud og tages med retur efter arbejdsmødet er overstået. Desuden er den mindre skala kontra et whiteboard mere medgørlig, hvis flipover boardet skal cirkulere mellem deltagerne.
WIFI
Dette punkt er naturligvis nok det vigtigste på listen. Det er ganske enkelt en nødvendighed, at der er hurtigt WIFI, så deltagerne kan tilgå ”skyen” og finde deres præsentationsmateriale m.m. frem.
I dag er dette et krav, der SKAL imødekommes som en helt basal type af mødefaciliteter.