- Forbruger

Genbrug, deleøkonomi og Samkøb

Nye buzz ord til en ny tid. Det er vel i princippet en øget fokus på noget, vi altid har gjort – men som med internet og smartphone bliver mere aktuelt og nemt.

Vi har altid købt på loppemarked – men først DBA og siden instagram har øget andelen af sælgere og købere samtidig med at den verdensomspændende økonomiske krise, fik os alle til at tænke lidt over forbrugsmentaliteten.

Vi har før boet sammen enten familier eller i kollektiv og lejet sommerhuse af hinanden. Men platforme på internet og AirBnB gør det globalt og nemt at udleje egen bolig eller sommerhus og række ud til mange mulige kunder.

COOP var oprindeligt en Samkøbs forening. Vi har snart alle et indkøbskort med rabatter og fordele via vores a-kasse eller vores arbejdsplads. Naboer har også tidligere gået sammen om indkøb af maskiner eller haveartikler.

Der er ikke noget banebrydende nyt i, at naboer køber ind sammen eller låner værktøj, maskiner, bil eller bolig af hinanden. Samkøb kan desværre ende i nabokonflikter. Danskerne er ikke kun vilde med at dele, når det handler om lift eller bolig – det er nemlig også blevet populært at gå sammen om at købe fx bil, trailer og plæneklipper. Men glemmer man klare aftaler på forhånd, kan det give store konflikter i venneflokken eller nabolaget. Advokater er nu ved at lave sider med gode råd og er klar til at lave Samkøbs aftaler for at tage højde for fremtidig strid.

Begrebet deleøkonomi bruges ofte, når privatpersoner eller virksomheder deler fx en bil, bolig eller tjenester med andre privatpersoner eller virksomheder gennem fx en hjemmeside eller en app

Deleøkonomi er fremtiden, siger en række samfundsdebattører og fremtidsforskere.

Deleøkonomi er et økonomisk princip, hvor privatpersoner deler, lejer, køber eller bytter produkter og tjenester. Det spænder over at udleje bolig og bil til at tilbyde hjælp mod betaling eller udveksle tjenester.

Deleøkonomien prises som en grøn genvej. Men hvis delebiler får os til at køre mere i bil, og hvis vi bruger de penge, vi sparer ved at bruge Airbnb til flere rejser, stiger ressourceforbruget. De grønne gevinster høstes kun hvis vi tænker os om.

Platformsdeling

AIRbnb er en platform for ydelser. DBA er en platform for varer. Facebook sider tilbyder begge dele. Kun få tjener penge i platformsøkonomien, og der er klare forskelle på, hvem der tjener på hvad. Der er en overrepræsentation af lavindkomstgrupper, som sælger deres varer eller arbejdskraft via platforme, og der er en overrepræsentation af velhavende blandt dem, der tjener penge på at lave platformen og på dem der udlejninger i større format.

Når Uber, Amino (freelancere) eller danske Happy Helper formidler kontakten imellem en leverandør (yder) og en kunde, så er der reelt ikke tale om deleøkonomi. Man deles ikke om noget, men skaber blot et handelsforhold igennem en digital platform. Platformene bevæger sig ind på arbejdsmarkedet på en langt mere radikal måde og blander sig meget direkte i arbejdstagernes vilkår. Det kan skabe anarki og ryste vilkårene for arbejdstageres rettigheder.

GoMore er jo en platform tiltænk at man deler en allerede planlagt kørsel. Så her skulle der være reel deleøkonomi.

En række nye drivkræfter muliggør platformskooperativer. Midler og initiativ skal komme fra både selvstændige, fagforeninger og traditionelle kooperativer.

Et indkøbsforum, kan fx forbedre private virksomheders indkøbsvilkår. Aftalerne kan målrettes specifikke brancher, således at de opfylder den enkelte branches specielle behov. En af det helt store fordele ved at benytte Samkøbs aftaler er, at der løbende evalueres på aftalernes konkurrencedygtighed i forhold til andre leverandører i markedet.

Pas på skjulte hensigter og vildledning

Med alle disse fora skal man passe på! Pludselig opstår der en gruppe på Facebook, der udgiver sig for at være en indkøbsforening til hensigt at skaffe billigere træpiller til brugerne. Man skal blot tilmelde sig. Ved nærmere gennemgang er de ansvarlige for FB gruppen, ejere af en nyligt oprettet virksomhed med salg af træpiller for øje. De har nu nemt fået en mulig kundeliste uden at hoste op med reklame penge. De beder dig, uden blu, dele gruppen med dine venner. Der skrives på intet tidspunkt, at det er en virksomhed, der står bag og alle går i fælden uden mistanke.

Nej, du får ikke indkøbsfordel – du får bare flere direkte tilbud fra den skjulte virksomhed. Tilbud, det kan være svært at gennemskue. Og hvor du ikke kan framelde dig reklame nyheder.

Der er til gengæld andre indkøbsgrupper af træpiller, hvor mange i en bestemt region via venner og naboer går sammen og køber et helt lastvognstræk kvalitets træpiller fra Tyskland til kun 7 % moms og til sommerpriser. Hver bruger betaler for sig og fragtmanden kan lave en fornuftig og billig rute, så fragtomkostningen holdes nede. Her er der tale om reel Samkøbs fordel.

Fakta:

14 % af danskerne er på forskellig vis aktiv i deleøkonomien.

  • Deleøkonomi er især et storbyfænomen. Der er flest aktive i deleøkonomien i de fire største danske byer. I København og Frederiksberg Kommune er 22 % af borgerne aktive i deleøkonomien, mens det samme gælder for 9 % af borgerne i landets yderkommuner samlet set.
  • De yngre er mest aktive i deleøkonomien. I aldersgruppen 18-29 år er 22% aktive og i aldersgruppen 30-39 år er 21% aktive. Det er mere end de ældre aldersgrupper. Indkomst har kun en lille betydning for, om man er aktiv i deleøkonomi.
  • 11 % forbruger tjenesteydelser eller varer udbudt gennem deleøkonomien, mens 7 % udbyder.
  • Økonomiske overvejelser og let tilgængelighed er væsentligt for mere end halvdelen af de aktive både, når de udbyder eller forbruger gennem deleøkonomien.
  • Manglende tillid til den anden privatperson er en vigtig faktor for ikke at være aktiv eller ikke være mere aktiv end man er. Det gælder for 15 % af respondenterne. Flere angiver også usikkerhed i forhold til reglerne for beskatning, forbrugerrettigheder eller forsikring (10-12%). Den hyppigste årsag er dog, at man ikke føler man har haft behov. Det nævner hver anden.
  • Blandt dem, der er aktive i deleøkonomien i dag, er der især udsigt til vækst næste år indenfor køb og salg af tjenesteydelser samt indenfor bytte af både tjenesteydelser og varer.

Når danskerne vurderer deres økonomiske gevinst ved at have været aktive i deleøkonomien, er det typisk de lidt mindre beløb, de fremhæver. 65 % af brugerne af de deleøkonomiske tjenester har brugt mellem 1 kr. og 4.999 kr. på deleøkonomisk aktivitet. Forbrug inden for deleøkonomien Omkring hver femte udbyder af deleøkonomiske tjenester mener ikke, at de har tjent nogen penge på at udleje varer eller sælge tjenesteydelser. Omkring 45 % mener derimod at de har tjent mellem 1 kr. og 4.999 kr. ved at være aktiv i deleøkonomien. Gruppen, der har tjent mere end 25.000 kr., er signifikant større end gruppen, der har brugt mere end 25.000 kr.

Kilde: Erhvervsstyrelsens rapport ”Deleøkonomiens udbredelse blandt danskerne, 2015”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *