I nogle virksomheder er besøg fra nuværende eller potentielle kunder en fast del af dagligdagen, om det bare er for at se de forskellige processer i løbet af en arbejdsdag, eller om det er til deciderede konferencer og fremvisninger af fremtidige produkter og projekter. I vil naturligvis gerne gøre et godt indtryk på disse potentielle kunder, og det kan I sørge for på flere forskellige måder.
En pæn, renlig arbejdsplads er som regel vejen frem
Det er ikke altid, det er muligt at kunne fremvise blitzblanke lokaler til de besøgende kunder, og f.eks. i værksteder og lagerbygninger kan der ofte både godt være beskidt og rodet. Men i de lokaler hvor det er muligt, f.eks. i jeres kontorlokaler, er det en rigtig god ide at sørge for, at de ser ordentlige ud, inden gæsterne ankommer. Det virker nemlig meget mere professionelt, og giver kunderne et billede af, at der er styr på tingene i jeres virksomhed. Det er lige præcis noget af det, I er interesserede i at vise dem, for det gør dem mere tilbøjelige til at købe jeres produkter på at senere tidspunkt.
Vis kunderne, at virksomheden er en sammentømret enhed
Sammenhold og samarbejde betyder meget på de fleste virksomheder, og det er de potentielle kunder også godt klar over. Hvis der er medarbejdere der råber ad hinanden, eller en følelse af generel dårlig stemning på arbejdspladsen, smitter det også af på de besøgendes indtryk af virksomheden.
Overvej ens erhvervsbeklædning til disse besøg
I kan også skabe en sammenhængsfølelse under disse besøg ved alle at have det samme tøj på. Erhvervsbeklædning findes naturligvis i alle afskygninger, og det mest optimale kommer helt an på, hvilket erhverv virksomheden gør sig indenfor. Derudover er der også altid nogle erhverv, hvor erhvervsbeklædning ikke giver den store mening – men det ved I heldigvis bedst selv!