Det er ikke en let opgave at tiltrække sin nye virksomheds kunder. Der er hård konkurrence på dette marked, eftersom der er flere og flere, der vælger at starte deres egen nye virksomhed. For at tiltrække kunder, bliver man altså nødt til at gøre opmærksom på sig selv og sin virksomhed – det gælder både offline og online, eftersom flere og flere især unge bruger meget af deres tid online, men eftersom det ikke er alle, der befinder sig her, bliver man også nødt til at nå ud til den offline del. En anden grund til, at man både skal lægge vægt online og offline, er, at man godt kan drukne lidt i det online univers, da der findes så utrolig meget indhold herinde. Man skal dog ikke nedprioritere hverken det ene eller det andet.
Tag ud på messer
Det første, du kan gøre for at skabe kunder, er at tage ud på messer rundt omkring i Danmark. Her kan du nemlig gøre opmærksom på din virksomhed ved at tage en stand med, hvor du kan illustrere, hvem din virksomhed der, og hvad den kan tilbyde. Du kan klikke her og finde alt, hvad du skal bruge for at blive synlig på messen. På den måde kan du komme i kontakt med kunder og andre virksomheder. Virksomhederne vil kunne give dig gode råd, og I vil kunne sparre jeres ideer og tanker, hvilket aldrig er en dårlig ide.
Optræden i reklamer
Noget andet, du kan gøre, er at gøre din virksomhed synlig i reklamer. Med reklamer menes der ikke kun som trykte eller i TV, men også i radioen vil du kunne nå ud til mange potentielle kunder, da rigtig mange mennesker hver dag hører radio både til og fra arbejde, og om man vil det eller ej, så bider man altså fat i nogle af de reklamer, som man ser og hører.
Placering gør meget
Det kan lyde skørt, men placeringen af virksomheden er ikke ligegyldig, og hvor meget du gør opmærksom på placeringen er bestemt heller ikke ligegyldigt. Det er meget forskelligt, hvad den mest optimale placering er for en virksomhed. Nogle virksomheder er bedst, hvis de ligger inde midt i en by, imens det for andre fungerer bedst at ligge uden for byen. Uanset hvor din virksomhed ligger, er det vigtigt, at den er lettilgængelig og er synlig. Det vil sige, at det altid er en god ide at finde et sted, hvor mange mennesker hele tiden kommer forbi.
Efter den perfekte placering er fundet, gælder det om at skilte godt med din virksomhed på bygningen og omkring, så du ikke bliver overset.
En hjemmeside og sociale medier
Glem ikke at oprette en hjemmeside til din virksomhed. En hjemmeside kan nemlig gøre det let for kunder at kontakte dig, hvis bare du sørger for at gøre dine kontaktoplysninger synlige herinde. Dog er det ikke kun en hjemmeside, at du skal oprette. Du bør også oprette profiler på sociale medier som Facebook og Instagram med din virksomhed. Der er nemlig større chance for, at virksomheden bliver set her, end hvis du blot har en hjemmeside.