Er du i transportbranchen, så ved du også, at der er nogle meget strenge sikkerhedsforhold, det er vigtigt, der overholdes.
Transportbranchen er en vigtig del af det danske erhvervsliv. Uden vores transport ville vi have langt færre madvarer at vælge mellem i supermarkederne, og vores eksportforretning ville se helt anderledes ud.
Men det er ikke et helt ufarligt job at arbejde i transportbranchen. Man skal være vågen mange timer ad gangen på vejen – hvorfor der jo også er en lov for, at man skal hvile sig undervejs.
Hvornår skal jeg til eftersyn?
Det er lovpligtigt at køre ens lastbil til eftersyn mindst en gang årligt. I det fleste tilfælde vil man få besked i sin E-Boks om, at der er 8 uger til synet. Så der bør være god nok tid til at rydde en dag til det.
Hvad sker der, hvis jeg ikke overholder synet?
Hvis du glemmer at tjekke din E-Boks eller ikke tager til det planlagte eftersyn, så kan du få en dyr bøde. Så det er ikke kun i forhold til sikkerhed, at fristen bør overholdes (selvom vi selvfølgelig mener, dette er det primære argument), det kan også betale sig i forhold til økonomi.
Hvad tjekkes der ved et eftersyn?
Der er mange krav til, hvad der kvalificerer sig som et godkendt eftersyn af lastbiler. Det er fx vigtigt, at man får tjekket bremserne. Dette involverer ofte både en teknisk og visuel kontrol.
Derudover er der også en del af eftersynet, hvis krav er sat af hensyn til miljøet. Man tjekker fx for luftforureningsrisici, når man syner lastbilen. Transportbranchen er som sagt en vigtig del af det danske erhvervsliv, men det er også vigtigt, at vi har tiltag, der hjælper miljøet og planeten.
Derudover vil mekanikeren også lave et motortjek og et eftersyn af hjul.
Det kan desuden være nødvendigt at få foretaget et tjek af lastbilens trailer. Det kan være, at den trænger til service eller reparation, selvom I ikke har opdaget det. Der er også meget trailer service der tilbyder at opbygge diverse sættevognsløsninger – så er man også sikker på, at det er blevet monteret efter lovgivningens henvisninger!