- Erhverv

Indret hjemmekontoret

Det er rart at kunne arbejde hjemmefra, er de fleste enige om: selvvalgte pauser, hjemmelavet mad, konstant mulighed for kaffe og en velsignet stilhed. Det kan dog blive distraherende hele tiden at kunne liste ud i køkkenet eller huske den bunke tøj du kan rydde op i eller din dejlige seng der er lige på den anden side af væggen.

Dit eget kontor

Skriveborde, glasvægge, kaffe- og kopimaskiner; du kan måske ikke få plads til det hele, men hvad du kan gøre, er at udvælge et sted i dit hjem der kun bliver brugt til arbejde. Det kan være et hjørne af stuen, et helt rum eller en del af bryggerset (alt andet end soveværelset, for det er reserveret til afslapning). Når du har valgt dit område, er det tid til at få det til at føles som et rigtigt lille hjemmekontor; komplet med en falsk plante og en hæftemaskine, der ikke virker. En hjemmearbejdsdag kan for de fleste føles mere effektiv, hvis de bliver brugt ved et skrivebord end i sofaen og du får ikke forvirret din krop ved at sidde og tage opkald i sengen. Hvis du har svært ved at koncentrere dig, er det faktisk en god idé at holde flere pauser, så sæt et stopur med jævne mellemrum, hvor du ligger arbejdet fra dig og kan vende tilbage med friske øjne.

Indretning

En god stol der støtter din ryg er fundamental for et godt selvskabt arbejdsmiljø og derudover er det vigtigt at holde dit arbejdsområde ryddeligt, så et par mapper eller kasser til løse papirer er en god idé at skaffe. Hvis vi skal vende tilbage til den falske plante, kan pynt selvfølgelig være distraherende, men noget enkelt og grafisk som en plante eller en figur (der også kan bruges som brevpresse) vil nok passe pænt ind og give dit skrivebord et rigtigt kontor-look.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.