- Forbruger

Sådan gør du dig selv og dit hus salgsklar

Hvad end du står over for et hussalg ved tvang, eller fordi du ønsker at købe en anden bolig, er der nogle overvejelser, du bør gøre dig, når du vælger at sætte dit hus til salg. Nedenfor finder du en liste over ting, du bør gøre dig af tanker i forbindelse med et hussalg.

Forbered dig selv og dit hus på det gode salg

Skab et aktivt salg ved at forberede dig så godt som muligt inden, både når det kommer til dig selv men også din bolig. Forbered dig mentalt på, at det snart er et produkt, du skal tage afsked med og giv slip på ejerfornemmelsen.

Gør din bolig upersonlig
Ved en fremvisning kan det være en fordel at gøre din bolig upersonlig, uden at gøre den kold og kedelig. Fjern personlige billeder og arvestykker og skab i stedet et neutralt hjem og indretning, så køber bedre kan forestille sig at flytte ind i din bolig.

Skab orden
Er du ikke selv hjemme ved en fremvisning, men er det i stedet en ejendomsmægler, der viser din bolig frem, kan potentielle købere godt have lange fingre og kigge i køkkenskabe og andre opbevaringssteder, for at se løsninger til deres eget inventar. Sørg derfor for at rydde op i skabe og skuffer, ryd op og sortér i det.
På den måde bliver det også nemmere for dig, den dag du skal flytte dine ting ned i flyttekasser.

Renlighed er et stort plus
Det giver måske lidt sig selv, men ikke desto mindre er det vigtigt at gøre rent inden en fremvisning, da købere muligvis kan blive skræmt af at komme ind et sted, hvor der ligger bunker af nullermænd, eller hvor der hænger spindelvæv i krogene. Vask evt. også din ovn og dit komfur af, fjern kalkplamager på badeværelset, og er det sommer, og solen står ind af vinduerne, kan en vinduespudsning også gavne boligens helhedsindtryk.

Få sorteret og lej et pulterrum
Har du mange møbler og nips, kan det være en fordel at leje eller låne et pulterrum, hvor nogle af møblerne kan opmagasineres i den periode, hvor man kører fremvisninger. Et rum, der er overfyldt med store møbler og meget nips på hylder og reoler, kan hurtigt skabe et indtryk af kaos og lukkethed, og det kan muligvis være svært for køber at forestille sig sin stil og indretningssmag i huset.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *