- Erhverv

Sådan laver du en god ansøgning

Jobansøgningen og CV’et er din adgangsbillet til jobsamtalen. Det er derfor vigtigt, at den er velskrevet og overskuelig for læseren. Hvis du vil skille dig ud fra konkurrencen og undgå at blive sorteret fra, så læs med her. Ansøgningen må maksimum fylde 1 A4 side. Bliver den for lang, mister du læseren. Selve opbygningen af ansøgningen er vigtig. Start med en fængende overskrift, der indkapsler, hvem du er som ansøger. Vær kreativ og undgå de mest klicheramte vendinger, såsom “Nyuddannet bachelor søger udfordringer” eller “Ansøgning vedrørende stillingen som…”. Vælg en overskrift, der fanger læseren. Derefter skal der være en appetitvækkende indledning, som skal indeholde din motivation for ansøgning. Skriv hvad du godt kan lide ved firmaet, og hvorfor stillingen er interessant for dig. Sørg for at skrive ansøgningen i et tydelig, men uformelt sprog. Det kan virke meget forstillet, hvis ikke det er skrevet i et naturligt sprog. Indholdet i ansøgningen skal være præcist og overskuelig. Læg vægt på at vise din faglighed og evt. visioner for fremtiden. Læs jobannoncen grundigt og besvar, hvordan du passer på kravene, der stilles. Til sidst bør der være en kort afslutning, der leder læserens tanker hen på en kommende samtale. Sammen med jobansøgningen skal der naturligvis være et flot CV.

CV’et kan få jobbet i hus

Mange arbejdsgivere vil starte med at læse CV’et, så dette skal vægtes højt. CV’et skal være udførligt og sat op på en måde, der er overskuelig for læseren. Det er vigtigt at lave en kort beskrivelse af, hvad du har bidraget med og haft ansvar for i tidligere stillinger. Derudover skal du have et vellignende billede, hvor du ser professionel ud. CV’et skal indeholde mange informationer, og det må gerne fylde flere sider end selve jobansøgningen.

Få et flot CV med en CV skabelon

Det kan være svært at få en god struktur på sit CV, så det bliver spiseligt for læseren. Det vigtigste er, at det er stillet pænt op. Derfor kan det være en god idé at søge hjælp online, hvor man kan finde mange gode skabeloner, der letter CV-skrivningen en del. Med en CV skabelon vil der allerede være overskrifter og forslag til, hvordan den skal skrives. Derudover er det overskueligt sat op, og man kan vælge mellem flere lækre designs. Se mere om, hvordan du skriver et godt CV, der øger dine chancer for at komme til jobsamtale.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.