- Erhverv

Skal din virksomhed spare på elregningen?

Sponsoreret indhold.

Det er ikke altid, at virksomheder tænker over, at de kan spare på elregningen. Det er oftest noget, vi tænker over i vores eget hjem. Men faktum er, at el stadig kan være en ret stor udgift for en virksomhed. Men præcis ligesom der findes råd og forslag til, hvordan du kan skære ned på elregningen i dit hjem, findes der også råd til, hvordan du kan gøre det i din virksomhed. Du kan læse mere her for at finde inspiration.

Luk og sluk, når arbejdsdagen er slut

En af de vigtigste og måske endda også nemmeste ændringer I kan lave på jeres arbejdsplads er at indføre en politik om, at når arbejdsdagen er slut, så skal alle elektroniske apparater, der ikke længere er i brug, slukkes. På den måde kan I skære betydeligt i jeres elregning, fordi I slukker for meget elektronik, der ellers ville stå standby hele natten lang og bruge en del unødig strøm. Det er en skjult, men overraskende stor post på enhver elregning, og der skal så lidt til for at påvirke det.

Som tilføjelse kan der også indføres spareskinner på arbejdspladsen, som er med til at hjælpe alle medarbejdere med at slukke for elektronikken. Alt efter hvilken virksomhed der er tale om, kan der nemt stå et væld af computere, printere og andet elektronik, der ikke har behov for strøm om natten, når arbejdspladsen alligevel er lukket. Sørg for, at alle medarbejdere er indforstået med denne politik, og så vil den kommende elregning med garanti afspejle det.

Indfør små ændringer for at se en stor effekt

Desuden kan det være de små ændringer, der har den største effekt. Alt efter virksomhedens indretning kan det være en mulighed at skrue ned for varmen i de enkelte rum, så I sparer på varmeregningen. Det kan være små ting som at sørge for, at opvaskemaskinen i køkkenet bliver fyldt ordentligt op, inden den sættes i gang.

Afhængig af hvilken indretning virksomheden har, kan det også være en idé at se nærmere på belysningen i de enkelte lokaler. Som noget af det første er det oplagt at sørge for, at det er sparepærer eller LED-pærer, I anvender. Dernæst kan det være en idé at installere en bevægelsessensor, så der kun er lys efter behov. En bevægelsessensor er også med til at garantere, at dine medarbejdere bliver nødt til at bevæge sig med jævne mellemrum, hvilket kan være en stor fordel for kontorvirksomheder.

I det hele taget handler det om at udnytte solens naturlige lys så meget som muligt, for på den måde kan I slukke lyset oftere. Og præcis ligesom alle medarbejdere skal huske at slukke for computere og andet elektronik, når arbejdsdagen er omme, skal den sidste på kontoret også huske at slukke for lyset. Det behøver altså ikke være de store og drastiske ændringer, der skal til for at spare på jeres elregning. I kan sagtens begynde i det små og arbejde jer videre derfra, såfremt det ikke er nok.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *