- Erhverv

Styrk arbejdsglæden

Det kan være svært at finde det perfekte job. Og arbejdsglæde er ingen selvfølge, blot fordi du tager et job, inden for et område du har særlig passion for. Der er dog visse ting, der skaber mere glæde i hverdagen, som du bør stile efter og forsøge at indarbejde i dit karriereliv, hvis du ønsker at skabe bedst mulig arbejdsglæde.

Hvad kendetegner et godt job?

Der findes en spændende teori, som siger, at selve jobbets indhold er mindre relevant for arbejdsglæden end dets mønstre og strukturer.

I den forbindelse er der særligt 5 faktorer, som bliver påpeget som de væsentligste.

Der er tale om selvstændighed i jobbet, vigtigheden af at afslutte opgaver og se resultatet deraf, variation, løbende feedback og at være med til at skabe en positiv forskel for andre.

Mange mener dog, at der er flere og mindst lige så relevante ting at se efter, når man leder efter et godt og meningsfyldt job.

En af disse ting er orden. Netop fordi vi lever i en kaotisk verden, bliver det vigtigt at opleve kontrol. Orden og system er her er stor betydning – både mentalt, digitalt og fysisk. Den mentale orden kommer ofte med de to øvrige. Den digitale orden handler naturligvis om at have system i sin computer og i sin indbakke, der tit flyder over og skaber unødvendigt stress samt forvirrer overblikket.

Den fysiske orden er også vigtig for den mentale ro og evnen til at præstere. Her er et ryddeligt skrivebord og god kontoropbevaring vigtig, da man kan skabe rammer, man kan fokusere og koncentrere sig i.

Forståelsen for ens arbejde er ligeledes meget vigtig. Når man kender sit fagområde indgående, oplever man en følelse af at være dygtig og beherske – hvilket naturligvis er vigtigt set i forhold til teorien om, at verden er kaotisk.

Der er dog også en vigtig faktor, som består af penge og magt! Penge skal her ikke nødvendigvis ses som det beløb, man modtager månedligt, men f.eks. at omsætte sin faglighed til penge – altså penge på et mere filosofisk plan. Penge skaber her en magt, som tillader dig at gøre ting.

Sidst men ikke mindst findes der naturligvis glæden vil at glæde andre og overgå deres forventninger.

Nikker du genkendende til dette? Hvis ja, så er du med overvejende sandsynlighed en god position, hvis nej – måske et karriereskifte er på vej?